Ivoclar Vivadent Bluephase v.1 Instrukcja Obsługi
Strona 41
41
Lysleder
Inden rengøring og/eller desinfektion af lyslederen, skal
denne forbehandles. Dette gælder både rengøring og
desinfektion i hånden eller i maskine.
Forbehandling
– Fjern kontaminering straks efter brug eller inden for
2 timer. For at gøre dette skal man skylle lyslederen
under rindende vand (i mindst 10 sekunder). I stedet
kan man anvende en egnet, aldehydfri desinfektions-
væske til at forhindre blod i at faststørkne.
– Kontaminering fjernes manuelt med en blød børste
eller en blød klud. Delvist polymeriseret komposit kan
fjernes med sprit og ved hjælp af en plastikspatel.
Anvend aldrig skarpe eller spidse genstande. Disse kan
ridse overfladen.
Rengøring og desinfektion
Ved rengøring skal lyslederen nedsænkes i rengørings-
opløsningen således, at den er helt dækket af væsken
(ultralyd eller forsigtig rengøring med en blød børste kan
være en hjælp). Et neutralt enzymholdigt rengørings-
middel anbefales. Ved rengøring og desinfektion skal
man sørge for, at rengøringsmidlerne er fri for
– organiske, mineral-, og oxiderende syrer (minimal
tilladt pH-værdi er 5,5)
– alkaliske opløsninger (maksimalt tilladt pH-værdi
er 8,5)
– oxiderende midler (f.eks. hydrogenperoxid)
Fjern derefter lyslederen fra opløsningen, og skyl den
grundigt under rindende vand (i mindst 10 sekunder).
Rengøring i en termisk desinfektor er et effektivt alternativ.
Sterilisation
Grundig rengøring og desinfektion er påkrævet for at
sikre, at den efterfølgende sterilisation er effektiv.
An vend kun sterilisation i autoklave til dette formål.
Sterilisationstemperaturen må ikke overstige 134 °C.
Sterilisationstiden (eksponeringstiden ved sterilisations-
temperaturen) er mindst 15 minutter ved 121 °C. Trykket
skal være 2 bar. Tør enten den steriliserede lyssonde ved
et særligt tørreprogram i dampautoklaven eller med varm
luft. Lyssonden er blevet testet ved op til 200 sterilisa-
tionscyklusser.
Derefter skal lyssonden efterses for beskadigelse. Hold
den op mod lyset. Hvis der er sorte segmenter, er glas-
fibrene er knækkede. Hvis dette er tilfældet, skal
lyssonden erstattes af en ny.
Bortskaffelse
Hærdelampen må ikke bortskaffes med det
normale husholdningsaffald. Brugte batterier
og polymeriseringsapparatur skal bortskaffes i
henhold til de pågældende nationale
lovbestemmelser. Kast aldrig batterier i ilden.