Modemforbindelser, Firewall, Sikkerhedskopiering/gendannelse – Toshiba Magnia SG20 Instrukcja Obsługi
Strona 40

VPN-konfiguration og anvendelse af Toshiba Magnia® SG20-serveren
39
Appendiks D - Samarbejde med andre funktioner på
Magnia SG20 serveren
Der er begrænsninger og betingelser for visse funktioner i Magnia SG20 serveren ved
anvendelse af følgende:
❖
Modemforbindelser
❖
Firewall
❖
Sikkerhedskopiering/gendannelse
❖
Kontostyring
Modemforbindelser
VPN er en funktion, der er beregnet til anvendelse med bredbåndsforbindelser til
Internettet. VPN er derfor ikke kompatibel med konfigurationer, hvor Magnia SG20
anvender en udgående opkaldsforbindelse til en Internetudbyder. Hvis du forsøger at
aktivere VPN på en Magnia SG20, der er konfigureret til at anvende en Internetudbyder
via modembaseret opkald, modtager du en meddelelse om, at VPN ikke kan aktiveres
med den aktuelle Internettilslutning. Hvis du aktiverer VPN med en bredbånds
Internettilslutning og derefter beslutter at ændre Magnia SG20 Internetkonfigurationen til
at anvende en forbindelse via opkald til Internetudbyderen, deaktiveres VPN .
Firewall
VPN-funktionen kræver ikke manuelle ændringer på din firewall. Når du anvender VPN,
er din firewall stadigvæk aktiveret, så det lokale netværk og serveren er beskyttet.
Aktiveringen af VPN åbner en kommunikationsport i firewall’en, der kun anvendes af
VPN-softwaren. Denne åbning er sikker, fordi VPN softwaren er den eneste
systemsoftware, der reagerer på aktiviteter, der sendes gennem denne port. Porten
lukkes automatisk, når VPN deaktiveres.
Sikkerhedskopiering/gendannelse
Sikkerhedskopierings- og gendannelsesfunktionerne fungerer fuldt ud ved brug af VPN.
Du kan anvende disse funktioner, redigere i planer og starte manuel sikkerhedskopiering
fra en klient, der går på serveren via en VPN-forbindelse. Magnia SG20 kan dog ikke se
fælles drev på en klientcomputer, der går på netværket via VPN. Det er derfor ikke muligt
at konfigurere sikkerhedskopiering på fælles drev på en klientcomputer med adgang til
serveren via VPN.